Tilbage
Du handler her: Nibe Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.

Den daglige basis-vitamin


Vitaminer og mineraler er nødvendige for, at kroppen kan fungere, og da kroppen ikke selv kan skabe de vitaminer og mineraler vi har brug for, skal vi have dem igennem kosten. Ved mangel på enten vitaminer eller mineraler ses der ofte svækkelse eller sygdom, og det er derfor vigtigt ikke at komme i for lavt underskud. Men man skal også huske på, at man sagtens kan få for store doser, og at det heller ikke er godt for kroppen.

Hvilke vitaminer skal jeg tage?

Hvis man spiser en sund og varieret kost som svarer til de officielle kostråd (Link til de officelle kostråd), så sikrer man sig at få de vitaminer og mineraler som kroppen har brug for. Dog kan man i visse tilfælde have brug for ekstra vitaminer, f.eks. i vinterhalvåret, hvis man ønsker at blive gravid, hvis man er ældre, nyfødte eller hos de for tidlig fødte børn.

Om D-vitamin

D-vitamin er et vigtigt vitamin som har mange funktioner i kroppen. Det er et fedtopløseligt vitamin, hvilket vil sige at det primært findes i fed mad, som vi får igennem kosten. Det kan være fødevarer som laks, sild, makrel og æg. Fedtopløselig vil også sige, at vitaminer kan lagres i kroppens fedtdepoter i leveren og i fedtvæv. I fedtdepoterne kan kroppen dække sit behov for vitaminerne i op til et par måneder.
Solen er den største kilde til D-vitamin, og om sommeren er det derfor let at få den mængde D-vitamin, vi har brug for. Men i vinterhalvåret kan det i Danmark være svært at få tilstrækkeligt, og derfor kan det være nødvendigt at tage ekstra fra oktober til april.
Hvis du er mørk i huden eller har en kultur der kræver at du går tildækket, kan et ekstra tilskud af D-vitamin også være nødvendigt, da vitaminet ikke bliver så nemt optaget gennem huden.
Nyfødte børn og indtil de fylder to år, har også et behov for ekstra D-vitamin. Det samme gælder for personer over 70 år samt personer med øget risiko for knogleskørhed.

Graviditet

Ligeledes gælder det, hvis man er gravid eller ønsker at blive gravid, bør man som kvinde tage ekstra B9-vitamin, som også kaldes folsyre. Folsyre har betydning for celledeling i væv og dermed betydning for dannelsen af blodets celler, mave-tarmkanalens slimhinder og helingsprocessen.
Derudover findes der et hav af andre vitaminer som hver har deres funktioner i kroppen. F.eks. bruges vitamin A, K og C til at opbygge og vedligeholde skelet, muskler, slimhinder og hud, B-vitaminer omsætter kulhydrater og fedt til energi, K-vitamin får blodet til at størkne og B12-vitamin danner blodlegemer.

På apoteket finder du en lang række forskellige vitaminpræparater som tilpasser de enkelte behov man som person kan have. Der er både multivitaminer til voksne, børn og ældre, hvor de bliver tilpasset de enkelte behov vi har alt efter hvor vi er henne i livet.


Er du i tvivl, så kig ind på dit lokale apotek – eller kontakt os på chatten her på DinApoteker.dk
chat
Chat med en apoteker
Chat
med en apoteker
Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Samtykkeerklæring

Du oplyses hermed om, at din Apoteker er dataansvarlig for de oplysninger, der gives i forbindelse med chatten. din Apoteker opbevarer alene din IP-adresse til brug for statistiske formål (i op til 18 måneder), og således ikke nogen øvrige personoplysninger, medmindre du selv opgiver sådanne oplysninger i forbindelse med chatten. Chatdialogen slettes efter 24 timer.

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik. For at starte chatten skal du samtykke til behandlingen heraf ved at sætte kryds i boksen nedenfor.

Jeg er indforstået med, at dinapoteker.dk opbevarer min chatdialog i 24 timer, og at mit opkald indgår i en samlet statistik for en periode på op til 18 måneder.