Tilbage
Du handler her: Aarup Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.

HANDELSBETINGELSER

Du har samme rettigheder, når du handler over nettet, som du har, når du på traditionel vis handler på apoteket. Inden, du bruger de købte produkter, bør du nøje læse og følge alle informationer angivet på eller i produktets emballage. Spørg os på apoteket eller ring til os, da vi meget gerne vil hjælpe.

Reklamation

Hvis der er fejl i leverancen, eller varen er beskadiget under transporten, skal du kontakte det apotek, hvor du har hentet varen eller fået den tilsendt fra. Du skal kunne dokumentere, hvor og hvornår en vare er købt, hvis du vil klage over den. Sørger du for, at varen kommer retur til dit apotek, vil apoteket behandle din klage hurtigst muligt.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Når du handler på dinapoteker.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet eller pengene tilbage.

For varer med begrænset holdbarhed er denne reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles apoteket inden for rimelig tid efter varens modtagelse. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til apoteket, du har handlet med. Søg information på dinapoteker.dk om apotekets adresse.

Når du returnerer varen, bedes du beskrive varens fejl så detaljeret som muligt og mangler samt oplyse ordrenummeret. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Vi modtager ikke returnerede varer sendt pr. efterkrav.

Fortrydelse

Der er ikke fortrydelsesret på lægemidler (håndkøbsmedicin og receptmedicin) købt via dinapoteker.dk. Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage, når det drejer sig om andre varer end lægemidler.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele apoteket din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Du kan benytte standardfortrydelsesformularen fra retsinformation.dk.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som de benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Du returnerer varerne eller afleverer dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Fortrydelsesretten bortfalder hvis forseglingen er brudt på en forseglet vare.

Klager

Du har mulighed for at klage over apoteket eller dine varer. Læs mere her.

Persondatapolitik

Data fra din computer

Når man surfer på internettet, efterlader computeren automatisk nogle elektroniske spor på de hjemmesider, man besøger. Disse elektroniske spor indeholder bl.a. information om, hvilken ip-adresse, enhed (computer, mobiltelefon, iPad mv.) og browser, man bruger, samt hvilke sider på de besøgte hjemmesider, man kommer ind på. På denne baggrund kan alle websites (også dinapoteker.dk) holde øje med, hvilke og hvor mange computere, der besøger sitet, og hvilke klik, de besøgende har foretaget for at komme rundt. Disse data giver et indblik i nogle generelle adfærdsmønstre om trafikken på hjemmesiden, men man kan ikke genkende enkelte brugeres adfærd på sitet ud fra disse data.

Personfølsomme oplysninger

Ud over de elektroniske spor, din computer automatisk efterlader på internettet, registrerer du også på dinapoteker.dk nogle personfølsomme oplysninger om dig selv, når du opretter dig som bruger. Og nogle af de mest følsomme oplysninger omkring dit privatliv er dem, der vedrører dig og din families sundhedstilstand, og det respekterer vi. Derfor har dinapoteker.dk udarbejdet en samtykkeerklæring, som tiltrædes af registrerede brugere. Samtykkeerklæringen beskriver hvordan, og til hvad, informationer, som du afgiver, bliver brugt.

De personfølsomme oplysninger, du registrerer hos dinapoteker.dk, er beskyttet bag login med NemID eller digital signatur. NemID er udviklet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og den danske banksektor for at skabe en let, sikker, tryg og pålidelig adgang til både offentlige og private virksomheder. Derfor er der en høj sikkerhed forbundet med brugen af dinapoteker.dk.Er du registreret kunde på dinapoteker.dk, og logger du dig ind med din NemID, inden du e-handler, kan du altid tilgå dine personlige oplysninger og se både aktuelle ordrer og tidligere gennemførte køb på dinapoteker.dk. Denne samling af personlige oplysninger er der ingen andre end dig, der har adgang til.

Er du ikke registreret bruger, kan du alligevel godt e-handle håndkøbsmedicin og almindelige apoteksvarer på dinapoteker.dk. I disse tilfælde gemmes de personlige oplysninger, som du angiver, kun på den enkelte ordre, så den kan ekspederes af apoteket, og slettes derefter. [mere om adgang via engangskode pr sms.

Som registreret kunde kan du til enhver tid slette din profil igen ved at logge på og slette din bruger. Dine oplysninger slettes desuden automatisk, hvis du ikke har købt varer på dinapoteker.dk i et år.

Statistik

På baggrund af brugernes afgivne oplysninger i dinapoteker.dk’s webshop har dinapoteker.dk adgang til statistik om de e-handlendes alder, køn og varekøb. Disse data er anonymiserede, så det ikke er muligt at genkende enkelte brugere, men kun kan vise, hvad f.eks. en mand på 45 har købt en given dag.

De oplysninger, brugerne afgiver på dinapoteker.dk, bruges i første omgang til at ekspedere e-ordrerne på apotekerne. Derudover benytter dinapoteker.dk både de computertekniske og mere brugernære statistikker til intern brug i det løbende arbejde med at forbedre sitet. Vi hverken videregiver eller sælger dine personlige informationer fra dinapoteker.dk til andre. Dette gælder både direkte, i form af personlige data og købsinformationer, og indirekte i form af købsstatistikker på f.eks. alder, køn, varer m.m. Du vil blive informeret, hvis der ændres i denne politik.

Opslag på receptserveren via apotekssystemet

Via dinapoteker.dk kan man som bruger få det fulde overblik over sine aktive recepter, der ligger frit på receptserveren. Derfor kan du altid se og købe på dine åbne recepter i dinapoteker.dk's webshop. Når du logger dig ind med din NemID og klikker på ”Recepter”, så får du adgang til det, der ligger på receptserveren til dig, via apotekssystemet. Hvis du på et senere tidspunkt skulle logge dig på f.eks. sundhed.dk og kigger i din personlige log, så vil det her være registreret, at dit e-handelsapotek har været inde og kigge på dine recepter – men dette er altså kun udtryk for, at du har fået adgang til receptserveren via apotekets system den pågældende dag.

Chatsamtaler logges

Dinapoteker.dk tilbyder online rådgivning ved hjælp af en live-chat, der foregår med tekst, som besvares af fagpersonale der arbejder på apotek. Chatten kan vælges aktivt til via knappen ”Spørg din Apoteker”. Hver chatsamtale, der foregår på skrift, registreres i en log, så apoteket har mulighed for at finde tilbage til, hvad der er blevet rådgivet om i hver eneste chat-session.

Du er altid velkommen til at sende os spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kundepolitik og om dine rettigheder i forhold til at få indsigt i de data, der er registreret om dig i systemet. Du kan sende os en e-mail på support@dinapoteker.dk.

chat
Chat
med en apoteker
Du chatter altid med en uddannet farmaceut ell. apoteker, på den måde er du sikker på at få den bedste vejledning.