Tilbage
Du handler her: Hovedgård Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.
Tilpas udvalg

Lopper, flåt og tæger

Her på DinApoteker.dk kan du hjemmefra studere dit lokale apoteks udvalg af midler imod lopper, flåter og tæger. Vi har i flere prisklasser. Kan du ikke finde hvad du søger, så kig ned på dit lokale apotek. Vi er der for at hjælpe

56 Produkter
Sorter efter:

Lopper, flåter og tæger

Da vi ofte behandler disse småkravl med samme midler, har vi slået dem sammen her.
Du kan her læse mere om dem.

Lopper

Den loppe, du oftest støder på i Danmark er katteloppen – Ctenocephalides felis – som vi finder i øvrig hos både hund og kat. Hundeloppen er mere sjælden og knytter sig kun til hunden. Man kan kun se forskel på de to, ved at se hovedformen i et mikroskop. Men om det er den ene eller den anden, gør i praksis ingen forskel.
At katteloppen stortrives, har sin årsag i at den er sublim til at tilpasse sig både hund og kat i det generelt meget tørre indendørsklima vi har. Generelt må det danske klima siges at være nærmest ideelt for lopper og udendørs bygges loppebyrden op hen over sommeren og efteråret. Indendørs er der ikke forskel på årstiderne set i loppeperspektiv.
Lopper er små blodsugende insekter, der er 1,5-3 mm lange. De er sortbrune og er forsynet med kraftigt udviklede springben, som gør, at de kan hoppe over 30 cm. I hundens og kattens pels, løber de imellem hårstråene og til det brug har benene kroge for bedre at kunne holde sig fast. Hunnen er større end hannen.

Loppens livscyklus

Når loppen vil suger blod på værten, stikker den snablen ned i dyrets hud og udskille et histaminlignende stof, der forhindrer blodet i at størkne. Det er dette stof, der gør, at værten begynder at klø.
Få dage efter parring begynder æglægningen. En hunloppe lægger 10-25 æg om dagen. Æggene er hvide, glatte og 0,5 mm lange. De er lige akkurat synlige for det blotte øje. De falder ud af værtsdyrets pels og drysser ned i hundekurven, på gulvet, på gulvtæpper, i græsset, på fliser og hvor værtsdyret ellers opholder sig.
Æggene klækker efter ca en uge afhængig af temperaturen. Larverne, der kommer ud, er lyssky og gemmer sig gerne revner, gulvsprækker, tæppeluv osv. Her lever de bl.a. af de voksne loppers ekskrementer, som indeholder rester af blod.
Når der er gået ca. 2 uger forpupper de sig., dvs. de spinder en såkaldt kokon og inde i denne foregår forvandlingen til den voksne loppe. Lopperne kan enten bryde ud af kokonerne hurtigt, men kan også ligge i dvale og vente i månedsvis. Det afhænger af, hvordan livsbetingelserne er lige på det tidspunkt. Larverne reagerer på vibrationer, infrarød varme, udåndingsluft mm, når der er et pattedyr i nærheden. Dette er forklaringen på, at kæledyrsejere kan opleve et massivt loppeangreb, når de kommer hjem til et hus eller sommerhus, der har stået tomt i nogen tid. Bevægelserne, når hunden eller katten løber rundt i stuen igen vækker lopperne, for nu er der igen en vært – og dermed et ideelt tidspunkt at komme ud.
Når lopperne hopper på en ny vært er og livscyklus er hermed afsluttet. De foretrækker hunde og katte, men kan i mangel af bedre sagtens bide mennesker. Når de skal bide igennem vores hud, har de det bedst, ”hvis de kan stemme imod og sætte ryggen mod” en strømpekant, ved en stram bukselinning eller lignende. Ofte ses mange bid eller stik ved siden af hinanden, måske fordi vi ikke smager så godt, som de regnede med. Kattelopper kan ikke formere sig på menneskeblod og forlader os hurtigt, men der kan være mange bid inden de finder ud af, at de ikke ”gider”, og det kan klø nederdrægtigt.

Hvordan ser jeg, om min hund eller kat har fået lopper?

Første tegn på at der er kommet smådyr, er at din hund begynder at klø, mens katte ofte sere ud til at det loppeangreb ikke generer dem sønderligt.
Det er ikke unormalt, at din kat tager lopperne ind, men at du først opdager det, når du selv eller evt. din hun begynder at klø.
Du kan se lopper, hvis du undersøger pelsen, men du skal være hurtig, for de bevæger sig hurtigt væk. Ser du ikke lopper, er et sikkert tegn på deres tilstedeværelse dog, at de har efterladt deres ekskrementer, som ligner kaffegrums. Er du i tvivl om det er loppeafføring, kan du dryppe en dråbe vand på det på et stykke toiletpapir. Farves det rødt, er det tegn på lopper.
Nogle hunde kløer meget selv ved angreb af få lopper. Særligt er det ved dyrets halerod og i lysken, man har de største chancer for at finde lopperne. En tættekam kan være et godt redskab. Nogle hunde og katte udvikler ligesom mennesker en allergisk reaktion mod loppespyttet. Her kan ses en voldsom kløe, hvor dyret klør og bider så voldsomt, at der kan komme store sår i huden. Det typiske sted for disse læsioner er over haleroden og op ad ryggen.

Bekæmpelse af lopper

Når krigen mod lopper starter, skal du gøre dig klart, at det er under 10% af loppe- problemet (nemlig de voksne kønsmodne lopper) der er på kæledyret. Resten er i omgivelserne i form af æg, larver og pupper.
Derfor er du nødt til at kæmpe på flere fronter. Som det første skal værtsdyret eller -dyrene beskyttes med et egnet loppemiddel. Der er et væld af loppemidler på markedet, og der kommer hele tiden nye til. Nogle af midlerne er receptpligtige og kan derfor kun tilvejebringes via dyrlægen. Mange af de moderne loppemidler er også effektive over for flåter og andre parasitter.
Generelt er det fælles for moderne loppemidlerne, at de påvirker loppernes nervesystem. Når lopperne påvirkes får de lammelser, og falder af værten. Stofferne er generelt ufarlige for varmblodede dyr – men vær obs på eventuelle kaniner!
Som våben i kampen er der tre mulige skyts: Du kan vælge såkaldte spot-on midler, tabletter og halsbånd. De er alle ret effektive, man skal dog gøre sig klart, at de fleste lopper når at bide inden for de første få minutter efter, at de er sprunget på en hund eller kat. De dør dog senere efter kontakt med dyrets hudfedt eller blod. Der er således ingen midler, der beskytter 100% mod loppebid, men de medvirker alle til på sigt at nedbringe mængden af lopper, idet lopperne dør, inden de når at formere sig.

Spot-on midler

Spot-on middel er i form af dråber, der skal påføres dyrets hud ved at skille pelsen flere steder på ryg og nakke. Midlet fordeler sig herefter i hudfedtet, hvorfra det afgives over de næste oftest 4 uger, hvorefter behandlingen skal gentages. Der går omtrent et døgn, inden lopperne begynder at dø, og da der hele tiden kan hoppe nye på fra omgivelserne, kan det se ud, som om midlet ikke virker. Det skal man ikke lade sig snyde af; det vigtigste tegn på effekten er, at kløen mindskes.
Nogle spot-on midler er kombineret med et såkaldt insekthormon, som hæmmer udviklingen af æg og larver i omgivelserne.
Når eens kæledyr har lopper, føler nogle sig fristede til at vaske det. Men behadler du med spot-on midlerne skal du helst undlade vask inden behandling, idet shampooen fjerner hudfedtet, som loppemidlet sidder i.

Tyggetabletter

De findes i flere udgaver, men er receptpligtige. Dyrlægen eller veterinærsygeplejersken kan fortælle dig mere om, hvilket middel, der er mest egnet til netop dit kæledyr.

Loppehalsbånd

Nogle foretrækker at beskytte sit kæledyr med et loppehalsbånd, der afgiver insektdræbende stoffer over lang tid. Stofferne afgives fra det specialdesignede halsbånd langsomt og kontinuerligt i lave doser i 7-8 måneder, og de kræver i øvrigt en recept. Din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske kan fortælle dig om fordele og ulemper til netop dit kæledyr. <7h2>Gode råd Når du starter indsatsen, er det selvfølgelig vigtigt, at du sætter alle husstandens kæledyr i behandling. Derudover bør du grundigt støvsuge hele huset. Det vil fjerne mange larver, pupper og æg og dermed kraftigt reducere smitttrykket. Vær særlig omhyggelig med dyrenes liggepladser samt alle fodlister, sprækker og hjørner. Vask alle løse tæpper, puder og betræk i maskine. Du kan dog ikke fjerne alle loppestadier, da især kokonerne er meget klistrede.
Du skal læse instruktionen på pakningen grundigt og især undlade at bruge loppemidler beregnet til hunde på katte, også selv om det er samme produkt. Dels er doseringen anderledes, og dels indeholder nogle af midlerne til hunde stoffet permetrin. Dette stof er for katte meget giftigt. Din kat risikerer alvorligt og ikke sjældent krampeanfald med døden til følge.
Behandling KAN være et langvarigt projekt. Du bør indstille dig på, at det kan være nødvendigt at behandle i lang tid - flere måneder - da over 90% af loppeproblemet findes i omgivelserne.
Der vil altid være en diskussion om, hvorvidt man skal behandle forebyggende. Hvis hunden eller katten færdes i miljøer, hvor der er stor risiko for smitte, vil det være oplagt. Omvendt kan man sige, at hvis dyret lever i loppefrie omgivelser, kan man vente med at tackle problemet, indtil det eventuelt opstår. Det har man gode muligheder for med de effektive midler, der findes.

Flåter og tæger

Flåter hos katte

Der findes i Danmark op mod 20 forskellige arter af flåter, men skovflåten er uden tvivl den flåt, som katte oftest kommer i kontakt med. Skovflåten er meget udbredt i Danmark, og problemer med skovflåter har været stærkt stigende de sidste år på grund af vækst i antallet af råvildt, der er flåtens vigtigste naturlige vært.
Skovflåter (af nogle fejlagtigt kaldet tæger) er blodsugende mider, en slags edderkop, som kan være bærere af forskellige patogene bakterier og vira. Flåten har indtaget smittestoffer ved at suge blod fra inficerede pattedyr, såsom mus og rådyr, og kan dermed sprede sygdommen videre til både dyr og mennesker.
Skovflåten er en lille mide med 8 ben, som suger blod fra fugle og pattedyr og den kan i den forbindelse overføre sygdomme. Den bider sig fast på mennesker, hvor huden er tynd, som regel på læggene, i knæhaserne og i lysken og hos hunde bider den ofte fat i hoved, ører eller nakke.
Nogle kalder som nævnt skovflåten for en tæge, men det er en fejlagtig opfattelse. Tægen er en lille bille med 6 ben og en tæge kan ikke bide sig fast på hverken dyr eller mennesker. Hvad er en engflåt? Engflåten, også kaldet Dermacentor reticulatus, har i de seneste år spredt sig hastigt i Europa. Vi har set tilfælde af engflåter i Danmark og der vil formodentlig komme flere de kommende år. Engflåten i sig selv er ikke farlig, men kan overføre sygdomme, der potentielt kan være farlige.

Skovflåtens livscyklus

Når ægget er klækket, har skovflåter tre stadier i deres livscyklus: Larve, nymfe og voksen flåt. I hvert stadie skal de suge blod én gang fra et varmblodet dyr for at udvikle sig til næste stadie. Flåten er derfor afhængig af at finde et dyr, den kan suge blod fra og vil gerne hage sig fast i forbipasserende dyr, som den kan suge fra. Efter 1-2 uger vil den igen forlade sin vært for at udvikle sig til næste stadie i det fri. Hvert udviklingsstadie hos flåten tager ca. 1 år.

Symptomerne på flåtbid hos katte?

Har din kat en flåt eller er den blevet bidt af en flåt, vil den tit slet ikke have symptomer, selv om der godt kan være rødme og irritation i huden. Voldsomme angreb af flåter (dvs i størrelsesordenen flere hundrede) kan i sjældne tilfælde give blodmangel. Flåterne suger blod fra katten, og det kan betyde, at katten bliver sløv og nedstemt, mister ædelysten og får blege slimhinder i mund og øjne.

Hvordan behandles flåt hos kat?

Opdages det, at din kat har fået én eller flere flåter, er det vigtigt, at de bliver fjernet med det samme. Den bedste måde at fjerne en flåt på er ved at benytte en speciel flåttang, der sørger for, at hele flåten bliver fjernet - inklusiv munddelene, der sidder begravet under kattens hud. Munddelene under huden er vigtige at få med, for hvis de ikke bliver fjernet, kan de være årsag til hudreaktioner og evt. betændelse.
Tidligere mente man, at man skulle prøve at få flåten til at slippe ved at nulre den rundt. Dette gælder ikke mere, da man nu mener, at den vil tømme sit maveindhold. Det var heller ikke særlig effektivt, da det kun var de flåter, der havde suget sig næsten fuld af blod, der gav slip. Forsøg på at kvæle flåten med margarine, æter eller lignende, inden den trækkes ud, anbefales heller ikke længere af dyrlægerne. De forskellige midler generer nemlig tit kattens hud og pels mere end selve flåten.
Det er en god idé at købe en flåttang, hvis katten jævnligt bliver angrebet af flåter. Får du fjernet flåterne fra katten, opstår der sjældent problemer efter et flåtbid. Har din kat udviklet rødme i det område, hvor flåten har siddet, skal du tage katten med til dyrlægen. Katten kan have fået en infektion, der eventuelt skal behandles med antibiotika.
I meget sjældne tilfælde kan flåter overføre mere alvorlige sygdomme, som f.eks. borreliose, til katten. Sygdommen er alvorlig og kan være dødelig, men den er meget sjælden hos katte i Danmark. Hvis man som ejer opdager, at katten har fået en flåt, behøver man derfor normalt ikke at frygte sygdommen. Flåten skal have siddet på dyret i mindst 24-48 timer, før den kan overføre bakterier, og derfor er det vigtigt at fjerne flåter fra katten, så snart de opdages.

Jeg tager da bare noget til hunden…

Risikoen for at din kat får flåtbid kan dog blive reduceret betydeligt, hvis katten bliver behandlet forebyggende med et flåtmiddel. Vær opmærksom på, at visse flåtmidler, der anvendes til hunde mod flåtbid IKKE må bruges til katte, da det ganske enkelt kan slå katten ihjel.
Risikoen for, at indekatte får flåtbid, er uendelig lille.

Flåter og tæger hos hunde

Forebyg flåtbid?

For at nedsætte antallet af flåtbid er det godt at gennemse pelsen efter hver gåtur. Børst pelsen grundigt igennem, flåten har måske ikke nået at bide sig fast endnu, eftersom den vandrer omkring i et stykke tid på kroppen inden den beslutter, hvor den ”angriber”. Den bedste måde at forebygge flåtbid på, er ved at behandle hunden med et middel, der afskrækker eller slår flåten ihjel.
Nogle præparater har frastødende effekt, hvilket betyder, at de har en afstødende virkning, så flåten ikke bider sig fast på hunden, og de dræber samtidig flåten. Andre præparater dræber flåterne, hvis de kommer i kontakt med huden. Visse præparater kan bruges hele sæsonen, hvor behandlingerne skal gentages med nogle ugers mellemrum.
Det er vigtigt at anvende anti-flåtpræparaterne efter producentens anvisninger. Bemærk at nogle af flåtpræparaterne til hunde er meget giftige for katte. Læs indlægsseddelen grundigt inden hunden behandles. Flåtmidler beskytter samtidig mod lopper.
De seneste år er der kommer flere typer piller eller tygetabletter mod flåter frem. Du kan give din hund en pille hver 4. eller 12. uge og så beskytter den effektivt mod flåtbid. For de fleste pillers vedkommende, så virker de sådan, at flåten bider hunden, hvorefter den hurtigt bliver forgiftet og dør inden den når at sprede eventuelle flåtbårne sygdomme til blodbanen.
Piller mod flåter (og lopper) er en meget effektiv behandlingsform, der forhåbentlig kan være med til at nedbringe antallet af hunde, der smittes med flåtbårne sygdomme markant. Pillerne er på recept og kan derfor kun købes ved dyrlægen eller på apoteket (med recept fra dyrlægen).

Hvordan fjernes en flåt fra hunden?

Hvis man finder en flåt på hunden skal den fjernes så hurtigt som muligt. Risikoen for at hunden får overført smittestoffer fra flåten øges, jo længere tid flåten sidder på hunden. Det frarådes at smøre eller duppe noget på flåten, inden den fjernes.
Rigtig brug af en flåtfjerner / Tægetang:
Tag fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt, og træk den ud. Træk langsomt og sejt, indtil den slipper. Ingen vilde ryk. Forsøg så vidt muligt at få hele flåten ud.
Brug ikke gamle husråd som at smøre flåten ind i væske eller brænde den. Det eneste man opnår er, at flåten tømmer sit indhold ind i bidstedet.
Vask bidområdet med et desinficerende middel eller sæbe og vand.
Efter et par dage kan der opstå lidt betændelse ved bidområdet. Da kan det klø og blive rødt i nogle dage. Hold derfor øje med om der kommer en reaktion, hvor du har taget flåten ud.

Hvad nu, hvis hovedet på flåten bliver siddende

Af og til vil du opleve, at du hiver flåen over – og at flåtens kæbeparti eller forreste ben sidde tilbage. Dette medfører dog normalt ikke nogen øget risiko for sygdom fra nogen af de flåtbårne infektioner. Hvis hunden tillader det, kan de resterende dele af flåten ganske enkelt fjernes med en pincet eller en nål, men det er ikke nødvendigt.

Hævelse efter flåtbid

Det er normalt at hunden får en hævelse eller en bule efter flåten er fjernet. Hævelsen falder typisk efter nogle dage. Så længe hunden ikke er har feber, er træt eller på anden måde påvirket, bør du ikke være bekymret.
Hvis hunden får påvirket almentilstand, feber, usædvanlig træthed, er vaklende eller har led- eller muskelsmerter, bør du kontakte dyrlægen. Husk at gøre dyrlægen opmærksom på, at hunden er blevet bidt af en flåt.

Flåter ved rejser i udlandet

Jo længere sydpå i Europa man kommer, jo større er risikoen for, at hunde bliver bidt af den brune hundeflåt (Rhipicephalus sanguineus). Den brune hundeflåt bærer flere alvorlige sygdomme. Hvis du rejser sydpå med din hund, er det altid en god idé at kontakte din dyrlæge inden afrejse. Så kan dyrlægen rådgive om hvilke præparater der bedst beskytter din hund på rejsen.

Fakta om flåter

Skovflåten (Ixodes ricinus) er udbredt i Danmark. De findes også i Norge og Sverige, hvor flåterne hovedsageligt findes i syd og langs kysten. Af forskellige årsager, som større rådyrflokke og mildere klima, spreder flåterne sig længere mod nord.
Flåten lever primært i skovene og i højt græs. Den trives bedst i skygge og i fugtige områder – gerne i løvskov med tæt underskov. De bliver aktive tidligt i foråret, når det bliver fire til fem grader varmt om dagen. Sæsonen for flåter varer normalt fra marts til november. Flåtens livscyklus er 2-6 år. I løbet af levetiden udvikles flåten fra æg over nymfestadier til voksen parasit. I hver fase er det nødvendigt at suge blod for at kunne udvikles yderligere.
Når flåten er aktiv, lever den i vegetation, og sidder måske på et græsstrå, hvor den venter på at et passende dyr skal passere. Værtsdyr er særligt attraktive for flåten, specielt mus og rotter, men også store pattedyr og undertiden mennesker kan blive bidt. Den mest almindelige skovflåt (Ixodes ricinus) har ingen øjne. Når den registrerer bevægelse, kuldioxid eller duftstoffer i vegetationen, springer den med forbenene og griber fat i pelsen på den passerende hund, hvorefter den skærer gennem huden med mundstykket, som er forsynet med modhager, der giver bedre fastgørelse. Derefter begynder flåten at suge blod.
chat
Chat med en apoteker
Chat
med en apoteker
Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Samtykkeerklæring

Du oplyses hermed om, at din Apoteker er dataansvarlig for de oplysninger, der gives i forbindelse med chatten. din Apoteker opbevarer alene din IP-adresse til brug for statistiske formål (i op til 18 måneder), og således ikke nogen øvrige personoplysninger, medmindre du selv opgiver sådanne oplysninger i forbindelse med chatten. Chatdialogen slettes efter 24 timer.

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik. For at starte chatten skal du samtykke til behandlingen heraf ved at sætte kryds i boksen nedenfor.

Jeg er indforstået med, at dinapoteker.dk opbevarer min chatdialog i 24 timer, og at mit opkald indgår i en samlet statistik for en periode på op til 18 måneder.