Tilbage

Hvad kan jeg gøre, når min hund får diarré eller kaster op?



Det er helt normalt at hunde rammes af mave- og tarminfektioner. Det des ofte, at den roder og æder kontamineret føde.  Oftest begynder det med at hunden kaster op og senere får den diarré. I mildere tilfælde bliver afføringen blot løs. I de mest alvorlige tilfælde kan hunden få helt vandtynd sprøjtende diarré, som i sjældne tilfælde kan være blodig. Hunden kan hurtigt miste meget væske. Dette kan bevirke at hunden dehydreres, hvilket hurtigt kan udvikle sig alvorligt.
Opkastninger og diarré kan opstå ved at hunden har indtaget noget, den ikke kan tåle, eller af virus og bakterier.
Parvovirus er et eksempel på et virus, der kan give alvorlig sygdom og medføre døden, især hos unge hvalpe. Derfor bør alle hunde vaccineres mod parvovirus. Tal evt. med din dyrlæge.
I de tilfælde hvor afføringen blot er lind, behøver hunden ikke komme til dyrlægen. Behandlingen består i - hvis hunden ellers er sund og frisk - at faste hunden i op til et døgn, men selvfølgelig med fri adgang til vand.
Når maven er i orden, kan du give skånekost (f.eks. kogt mager fisk, kogt kylling og kogt ris) i en uges tid. Derefter trapper du gradvist over på det normale foder igen.
Kontakt dyrlægen hvis din hund har vandtynd eller blodig diarré, og hvis den virker sløv eller har andre tegn på sygdom.
Ligesom ved mennesker, kan du med fordel give hunden mælkesyrebakterier for at hjælpe med at normalisere maven. Du kan her se, hvilke produkter vi anbefaler.

Canikur Tyggetabletter

Tarmregulerende til hunde

12 stk.

Varen kan ikke skaffes
111,50 kr
Opkastninger
Opkastninger kan helt som ved diarre skyldes at hund en har indtaget noget, den ikke kan tåle. Kraftige opkastninger eller opkastforsøg uden diarré kan være tegn på noget mere alvorligt. En grund kan være at hunden har indtaget et fremmedlegeme (f.eks. en klud, strømpe, snor, stumper af legetøj, ben eller tilsvarende).
Det kan medføre livstruende og alvorligere skader, hvis fremmedlegemet sidder fast i svælget, mavesækken eller tarmen. Ikke sjældent kan det kræve en operation at fjerne det.
Kontakt dyrlægen hvis hunden kaster op eller ikke kan holde mad og vand i sig.


DinApoteker.dk Januar 2022

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.