Hvor mange bliver smittet med klamydia?
I Danmark bliver mere end 30.000 personer smittet med kønssygdommen Klamydia hvert år, viser tal fra sundhed.dk.
Statens Serum Institut offentliggjorde for nyligt en undersøgelse, hvor en af konklusionerne er, at covid-19-restriktionerne ikke har haft en effekt på antallet af klamydiatilfælde i landet.
Så det med at holde afstand, har ikke lige fungeret der, kan man spøgefuldt sige.
Klamydia er den klart hyppigste seksuelt overførte infektion i Danmark.
Sygdommen skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Bakterien overføres let mellem personer, der dyrker ubeskyttet sex – d.v.s. sex uden kondom.