Gå til hovedindhold
Tilbage

Mænds sundhed:
Motions positive virkning på mental sundhed

Mænds sundhed - Gå til lægen i god tid

Motion gavner ikke kun muskler og kredsløb

Fysisk aktivitet gavner ikke kun musklerne og kredsløbet, det er også et at de mest effektive redskaber til at styrke det mentale helbred.
Dæmper stress og angst
Regelmæssig motion reducerer muskelspændinger og dæmper symptomer på stress og angst. 
Forebygger og mildner depression
Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har en påvist effekt ved lettere til modereret depression og kan dæmpe risikoen for tilbagefald.
Bedre søvn og velvære
Motion giver øget energi, fremmer udskillelsen af signalstoffer og endorfiner i hjernen og medvirker til en dybere og mere rolig nattesøvn.
Hvilken form for motion?
Det vigtigste er ikke, HVAD du gør, men AT du bevæger dig regelmæssigt. Både konditionstræning, styrketræning og raske gåture har god effekt. - Så længe pulsen kommer op.   


Psykisk trivsel og åbenhed

Det mentale helbred er lige så vigtigt som det fysiske. Rigtig mange mænd har svært ved at række ud, når tilværelsen bliver svær, eller når humøret daler.  

Tegn på psykisk mistrivsel
Der er flere symptomer du skal være opmærksom på som øget irritabilitet, restløshed, isolation fra venner, familie eller tab af interesse for ting der ellers giver glæde.  

Bryd tabuet
Det er en styrke at bede om hjælp. Det er en gode ide at tale med en pårørende, apoteket eller din egen læge, hvis du oplever vedvarende nedtrykthed eller modgang. Du kan også kontakte psykiatrifonden her, hvis du har akut brug for at tale med nogen.



Gode egenomsorgsråd i hverdagen

Egenomsorg handler om de daglige valg, du træffer for at passe på din krop og dit sind.  
Prioritér din søvn
Sørg for at få tilstrækkeligt med sammenhængende nattesøvn, da det er med til at genopbygge kroppen og styrke immunforsvaret. 
Varieret kost og moderat alkohol
Spis varieret så kroppens processer får de næringsstoffer, der er nødvendige og hold igen med alkoholen, da et stort forbrug påvirker både søvn, energiniveau og kredsløbet negativitet.

Hold op med at ryge
Rygning skader blodkarrene og øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme samt kan være medvirkende til rejsningsproblemer.   

Giv din hjerne pauser
Giv dig selv tid til at koble af og koble fra i en travl hverdag for at forebygge langvarig stress.