Movember - tid til skæg- og hudpleje
Hvad er Movember?
Grunden til man vil se flere og flere moustacher i løbet af november kommer egentlig fra Australien. I 2003 gik nogle mænd sammen med en ide om at gro nogle moustacher og snakke om mænds sundhed. Det har efterhånden spredt sig til hele verden og arbejder målrettet med mænds sundhed med fokus på prostata og testikel kræft samt mænds mentale sundhed, specifikt at forhindre selvmord. Projektet støttes af donationer og omtale, hvilket også gælder alle de mænd som gror en moustache i løbet af november. Så hvis man kan og har lyst kan man støtte ved at gro sådan en ud. Man kan også ringe til sine kammerater og høre hvordan det går, alt tæller for at mænd tager bedre af sig selv og hinanden, så derfor vil vi snakke om noget helt basal selvpleje.
Skel i skæg og hår
Lad os starte med holde os til hår, dog ikke begrænset til overskæg, fordi en snak skal haves omkring skæl. Det rammer mænd oftere end kvinder og selvom det kan side i moustachen kommer irritationerne ofte på større arealer med hår som på resten af hovedet eller skægget. Det ses typisk når det drysser med hudflager der kan sidde på tøjet og kan give anledning til kløe. Mange mennesker vil opleve det og det er skidetræls, men frygt ej fordi der er mange muligheder for at komme af med det.
Behandling
Flere mærker laver skælshampooer man kan bruge for at holde det nede og det vil være en meget let løsning på problemet for mange. Der findes fedte skæl, tørre skæl og skæleksem. Så det er bare med at finde et produkt, der passer til ens skæl og et mærke man kan lide og som fungerer. Til skægpest er der også kommet nye cremer i håndkøb, der kan afhjælpe dette. Nogle gange skal man have lidt stærkere midler i brug som f.eks. Shampooer, der indeholder ketoconazol. De fås både i håndkøb og på recept alt efter styrke hvilket behandler den svamp, der kan give anledning til skæl.
Hudpleje
Men selvom håret står skarp og fri for skæl, kan den omkringliggende hud også have brug for lidt pleje. Efteråret er en tid hvor temperaturerne falder, hvilket kan lede til noget tør hud eller tørre læber. Til huden vil en fugtighedscreme gøre underværker og dem findes der et hav af, så det er bare at spørge apotekspersonalet om, hvilken der passer til ens behov. Det kan være den skal fedte lidt mindre og trænge hurtigt ind. Ligeledes findes der også en masse læbepomader og cremer som beskytter hud og læber i kulden. Men svaret er ikke altid bare en fugtighedscreme, nogle gange skal der lidt andre værktøjer i brug alt efter hvilken udfordring, man har.
Hvis maven eller mullerne er vokset for hurtigt og der er kommet lidt strækmærker, kan cremer, olier eller serummer, der virker reparerende være en god løsning. Disse kan også bruges til ar, som man ønsker at gøre pænere. Til strækmærker og ar er hudpleje med solfaktor også relevant. Det er en god ide at massere disse ind i huden og man skal være opmærksom på, at det tager tid, før man ser god effekt. Hænder der er så tørre at de næsten river nylonstrømper itu, når man rører ved dem, kunne måske godt bruge noget blødgørende creme. Her vil cremer med carbamid være svaret. Samme typer creme kan også bruges til meget hård hud på hælende, her vil en stærkere carbamid creme med mere end 10% carbamid være at fortrække.