Tilbage
Du handler her: Aars Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.

Strefen 8,75 mg

Strefen 8,75 mg

Mod ondt i halsen

Varen er på lager
Varenummer: 052317
Styrke: 8,75 mg
Indhold: 16 stk. sugetabletter
Enhedspris: 6,60 kr / stk
105,55 kr
Beskrivelse
Navn

Strefen®

Firma

Reckitt Benckiser

Introduktion

Strefen® er et middel til smertelindring ved ondt i halsen. NSAID.

Virksomme stoffer
  • Flurbiprofen
Anvendelse

Strefen® anvendes til smertelindring ved akut ondt i halsen.

Dosering

Findes som sugetabletter.

  • Voksne og børn over 12 år. 1 sugetablet op til 5 gange i døgnet med 3 timers interval i højst 3 dage. 

Bemærk: Sugetabletten skal bevæges rundt i munden for at undgå lokal irritation af mundslimhinden.

Bivirkninger
Almindelige (1-10%)
  • Diarré, Kvalme, Smerter i munden, Sår i munden
  • Irritation i halsen, Smerter i svælget
  • Hovedpine, Svimmelhed, Ændret følesans i munden, Ændring i hudens følesans
Ikke almindelige (0,1-1%)
  • Smerter
  • Mavesmerter
  • Bærer i svælget, Forværret astma, Åndenød
  • Søvnighed
Sjældne (0,01-0,1%)
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ikke kendt
  • Leverbetændelse
  • Forhøjet blodtryk, Hjertesvigt, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
  • Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Alvorlige hudreaktioner
Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 døgns karantæne.

Virkning

  • Virker smertelindrende ved milde til moderate gener ved ondt i halsen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-6 timer.

Lægemiddelformer

Sugetabletter. 1 sugetablet indeholder 8,75 mg flurbiprofen.

Strefen® Orange sugetabletter. 1 sugetablet indeholder 8,75 mg flurbiprofen.

Brug af anden medicin

  • Samtidig brug af andre NSAID øger risikoen for bivirkninger fra mave-tarm kanalen og bør undgås.
  • Virkningen af visse blodfortyndende midler (fx warfarin) kan øges af NSAID som Strefen®.
  • Samtidig brug af blodpladehæmmende midler kan øge risikoen for blødning eller sår i mave-tarm kanalen.
  • Virkningen af vanddrivende midler kan nedsættes ved samtidig brug af Strefen®.
  • Behandling med Strefen® kan øge virkningen af lithium (middel mod manier).

Trafik

Ingen advarsel.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

  • overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • Nuværende eller tidligere:
    • Mavesår
    • Blødning fra mave-tarm kanalen
    • Hul i mave-tarmkanalen.
  • Kraftig øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader eller tidligere tendens til blødning i forbindelse med behandling med flurbiprofen eller andre NSAID.
  • Meget dårligt fungerende hjerte.
  • Alvorlig tarmbetændelse.

Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Tidligere forhøjet blodtryk eller dårligt fungerende hjerte.
    • Tidligere sygdomme i mave-tarm kanalen (fx blødende tyktarmsbetændelse, Crohns sygdom).
    • Astma eller allergi.
    • Brug til ældre pga. øget risiko for bivirkninger (særligt bivirkninger fra mave-tarm kanalen).
    • Tegn på hudreaktioner - alvorlige hudreaktioner er forekommet og behandlingen bør stoppes ved tegn på hududslæt eller sår på slimhinderne.
    • Svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
  • Ved tegn på irritation i munden samt blødning eller sår i mave-tarm kanalen bør behandlingen stoppes.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Du bør altid læse oplysninger i indlægssedlen.
chat
Chat med en apoteker
Chat
med en apoteker
Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Samtykkeerklæring

Du oplyses hermed om, at din Apoteker er dataansvarlig for de oplysninger, der gives i forbindelse med chatten. din Apoteker opbevarer alene din IP-adresse til brug for statistiske formål (i op til 18 måneder), og således ikke nogen øvrige personoplysninger, medmindre du selv opgiver sådanne oplysninger i forbindelse med chatten. Chatdialogen slettes efter 24 timer.

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores persondatapolitik. For at starte chatten skal du samtykke til behandlingen heraf ved at sætte kryds i boksen nedenfor.

Jeg er indforstået med, at dinapoteker.dk opbevarer min chatdialog i 24 timer, og at mit opkald indgår i en samlet statistik for en periode på op til 18 måneder.