Tilbage
Du handler her: Kolding Løve Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.

Har du høfeber?

Høfeber eller forkølelse?

Høfeber giver sig ofte til udtryk ved kløende, hævede øjenomgivelser, øjne som løber i vand og rødme. Næsen kan blive stoppet eller løbe med klart sekret. Der kan ofte forekomme udtalt kløe og irritation. Varer disse symptomer mere end  14 dage eller optræder på bestemte tidspunkter af året er der stor sandsynlighed for, at du har høfeber.

For at skelne mellem høfeber og forkølelse, kan du nedenfor læse om symptomerne på de to sygdomme:

Høfeber:
  • Tyndt, vandigt sekret fra næsen
  • Udtalt kløe i næsen
  • Kraftig nysen (i anfald)
  • Kløe i øjnene
  • Eventuelt kløe i ganen/øregangene
Forkølelse:
  • Gulligt/grønligt sekret fra næsen
  • Minimal kløe i næsen
  • Nysen af og til
  • Ingen kløe i øjnene
Kløende øjne og næse der løber i vand?

Den mest skånsomme måde at behandle sin allergi på, er ved at bruge øjendråber og næsespray, som vil hjælpe på de kløende, røde øjne og den løbende næse. Det er individuelt, hvilke øjendråber/hvilken næsespray, der vil virke bedst, så der er ikke andet for end at prøve sig frem.

Øjendråber til behandling af høfeber
Næsespray til behandling af høfeber
Er behandling med øjendråber/næsespray ikke nok?

Hvis øjendråber og næsespray ikke er nok, eller hvis man har andre symptomer end fra øjne og næse, kan det blive nødvendigt at tage en allergipille, eller det man også kalder antihistamin. Det kan eksempelvis være hver dag i pollensæsonen eller når man ved, at man skal udsættes for det, man har allergi over for. Der findes mange forskellige antihistaminer, og igen er det meget individuelt, hvad man synes virker bedst, og hvad der giver færrest bivirkninger. De bivirkninger nogle kan få af allergimedicin er søvnighed og mundtørhed, og hvis du oplever dette, så skift til nogle andre antihistaminer. Du kan altid få råd og vejledning til, hvilke alternativer der findes, på apoteket.

Al allergimedicin kan også fås på recept, og hvis din læge bedømmer, at du har en varig lidelse, kan du få tilskud til medicinen. Læs mere om medicintilskud her.

Antihistaminer

Telfast 120 mg

mod allergi

30 stk.

Varen er på lager
168,90 kr
Læs videre for mere viden om høfeber, og hvad du selv kan gøre for at undgå det:
Hvem kan få høfeber?

Høfeber kan opstå hele livet. Nogle personer vokser fra det, andre støder først på det langt ind i voksenlivet. Op imod 1 million danskere plages af denne sygdom og det er støt stigende. I perioder kan den allergiramte være plaget i så voldsom grad, at søvnrytme og koncentrationsevne nedsættes. Det er derfor vigtigt, at man behandler sin allergi rigtigt, så den ikke får lov til at påvirke ens livskvalitet markant. Derudover er der også noget der tyder på, at en velbehandlet høfeber giver mindre risiko for udvikling af astma.

Undgå allergenet

Høfeber udløses kun, når kroppen bliver udsat for det, den ikke kan tåle, dvs. allergenet. Allergenet kan være pollen såsom birkepollen, græspollen eller bynkepollen. Hvornår der er meget pollen i luften, er sæsonbestemt, og du kan læse mere om pollensæsonerne her. Det tyder altså på, at man har høfeber, hvis man kun har symptomerne i en bestemt periode af året. Pollenallergi vil være værst i forårs- og sommermånederne, alt afhængigt af, hvilken type pollen man reagerer på. Samtidigt vil symptomerne være værst, når man opholder sig udenfor.

Nogle reagerer på svampesporer, og disse er mest forekommende i de sene sommermåneder og ind i efteråret. Nogle allergikere kan også have allergi over for skimmelsvamp, som kan gro indendørs. Læs mere om allergi over for svampesporer her.

Andre har høfeber grundet husstøvmider eller pelsdyr, og de kan derfor blive ramt af symptomer hele året, og primært når de opholder sig indenfor og/eller sammen med pelsdyr.

Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du er allergisk over for, ved at foretage en priktest.

Gode råd til at undgå forværring af høfeber

Forsøg at undgå eller minimere kontakten med de ting, du ikke tåler. Udenfor kan man f.eks. bruge solbriller, så man minimerer at pollen kommer ind i øjnene, ligesom man også bør undgå at tørre sit tøj udenfor i den pågældende periode. Brug saltvand til at skylle øjne og næse med flere gange dagligt, så pollen på slimhinderne skylles af. Vask dit hår hver aften inden du går i seng, da pollen opsamlet i håret gennem dagen ellers kan virke som irritanter hele natten. Luft godt ud i de tidlige morgentimer og de sene aftentimer, så minimeres mængden af pollen i dit hjem.

Svampesporer kan undgås indendørs ved at have en sundt indeklima og undgå en for høj luftfugtighed, der giver svampene gunstige vækstbetingelser. Svampe kan vokse på juletræer, så læg mærke til, om du reagerer på disse.

Hvis du har allergi over for på husstøvmider, hjælper det at holde hjemmet rent og undgå at have gulvtæpper. Sengetøj bør vaskes ved 60 grader, ligesom dyner og puder bør være i et allergivenligt materiale der tåler vask ved 60 grader.

Personer med pelsdyrallergi bør selvsagt undgå kontakt med dyrene. Kan dette ikke lade sig gøre, er det en mulighed at tage allergimedicin inden man skal udsættes for dyr.

chat
Chat
med en apoteker
Du chatter altid med en uddannet farmaceut ell. apoteker, på den måde er du sikker på at få den bedste vejledning.