Tilbage
Du handler her: Bredballe Apotek - Skift apotek
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.

Jernmangel

Jern er et vigtigt mineral, som skal tilføres med kosten. I nogle tilfælde kan man komme til at mangle jern, f.eks. ved kraftige blødninger, hvis man er bloddonor eller vegetar, eller under graviditet. Her kan du læse mere om jerns rolle i kroppen, symptomer på mangel og kosttilskud med jern.

JERNS ROLLE I KROPPEN

Jern har en essentiel rolle i blodet, hvor det indgår i de røde blodlegemer, der transporterer ilten rundt til alle vores celler. Mangel på jern kan således give anledning til blodmangel, som kan påvirke ens energiniveau, så man føler sig træt og udmattet. Derudover kan man blive svimmel og huden kan virke bleg.

Mangel på jern er den hyppigste årsag til blodmangel. Jernmangel kan opstå, hvis der tilføres for lidt jern gennem kosten, eller der er et øget behov for jern. Jernmangel måles i en blodprøve man kan få taget ved lægen. Her vil der blive målt på hæmoglobinniveauet og på indholdet af ferritin i blodet. Tallet for hæmoglobin er et udtryk for, om man har blodmangel, mens niveauet af ferritin er sigende for ens jerndepoter, der findes i leveren, milten og knoglerne.

KOSTENS JERNINDHOLD OG FORSKELLIGE TYPER JERN

Størstedelen af kostens jern kommer fra kød, fuldkornsprodukter, æg og de grønne grøntsager. Der er forskellige typer af jern, alt afhængigt af, hvor det kommer fra. Jern fra kød er bundet til hæmoglobin, og det kaldes derfor hæmjern. Hæmjern fra kød er nemmere at optage end jern fra eksempelvis fuldkornsprodukter, der kaldes ikke-hæmjern.

De kosttilskud der findes, indeholder også forskellige typer af jern. Produkterne indeholdende hæmjern er af animalsk oprindelse og optages bedre, med de er ikke egnede til vegetarer. Her er aminocheleret jern et godt alternativ, da det ikke indeholder jern af animalsk oprindelse.

HVEM HAR ET SÆRLIGT BEHOV?

Vegetarer kan have et behov for et kosttilskud indeholdende jern, da de ikke spiser kød og dermed ikke får hæmjern, der jo optages bedre. Det samme gælder for småtspisende, der også kan have svært ved at få dækket det daglige behov.

Under graviditet er der et særligt behov for jern til dannelse af bl.a. moderkagen samt barnets røde blodlegemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide får jern fra 10. graviditetsuge.

Deudover er der et øget behov for jern ved kraftige menstruationer, hvis man er bloddonor eller hvis man har haft et mavesår, da der tæres på kroppens jerndepoter ved blodtab.

Hvis du er i tvivl om du lider af jernmangel, bør du kontakte din læge.

Læs også:

"Hæmjern fra kød er nemmere at optage end jern fra eksempelvis fuldkornsprodukter, der kaldes ikke-hæmjern"

VI ANBEFALER

Jern-C

Jerntilskud

100 stk

Varen er på lager
89,95 kr
chat
Chat
med en apoteker
Du chatter altid med en uddannet farmaceut ell. apoteker, på den måde er du sikker på at få den bedste vejledning.