
Bihulebetændelse – når trykket i ansigtet tager over
Tunge bihuler, trykken bag øjnene og en næse, der ikke vil stoppe – bihulebetændelse (sinuitis) er en af de infektioner, der virkelig kan mærkes. For mange kommer den som en forkølelse, der aldrig rigtig går væk, og den kan være både smertefuld og udmattende.
Hvad er bihulebetændelse
Bihulerne er små hulrum i kraniet, som er forbundet med næsehulen. Når du er forkølet, kan slimhinderne hæve op og blokere for afløbet fra bihulerne. Det betyder, at der ophobes slim og bakterier eller virus – og så opstår bihulebetændelsen.
Den kan være akut (pludselig og kortvarig) eller kronisk (varer over længere tid), og det er ofte de samme symptomer, der går igen.
Få hjælp hos dinApoteker
Hos dinApoteker giver vi dig vejledning til næsespray, næseskyl og andre produkter, der kan lindre dine symptomer. Har du haft bihulebetændelse før, kender du måske allerede de første tegn – og jo hurtigere du handler, jo hurtigere er du på vej mod bedring.
Typiske symptomer på bihulebetændelse
- Smerter og trykken i ansigtet, særligt omkring øjne, pande og kindben
- Stoppet næse og tykt næsesekret, ofte gult eller grønt
- Hovedpine, især når du bøjer dig frem
- Nedsat lugtesans
- Feber og træthed i sværere tilfælde
Symptomerne minder ofte om en forkølelse – men varer de ved i mere end 7-10 dage eller bliver værre, kan det tyde på, at der er tale om bihulebetændelse.
"Et godt tip mod bihulebetændelse er at skylle næsen dagligt med en saltvandsopløsning – enten med en næseskyller eller en spray"

Hvad kan du gøre?
- Skyl næsen med saltvand – næseskyl kan fjerne slim og forbedre afløbet fra bihulerne
- Brug næsespray med decongestant – det hjælper med at mindske hævelse og åbne passagerne
- Damp og varme – inhalation med varmt vand eller et varmt omslag på ansigtet kan give lindring
- Smertestillende medicin – paracetamol eller ibuprofen kan hjælpe mod smerter og feber
Gode produkter mod bihulebetændelse
-
54,95 kr
-
155,00 kr
-
264,00 kr 258,70 kr
-
123,75 kr 121,30 kr
Forhøjet blodtryk er et meget almindeligt problem hos rigtig mange danskere. Mange har fået det konstateret hos lægen, men man mener også, at der går omkring 920.000 danskere rundt med forhøjet blodtryk, uden at de ved det. Dette kan være livstruende på sigt, så hvorfor skulle gøre hvad vi kan for sænke vores blodtryk?
Forhøjet blodtryk hos kvinder?
Blodtrykket vil ændre sig i løbet at dagen ved alle mennesker, og det kan ændre sig fra dag til dag. Normalt vil blodtrykket være relativt lavt om natten, om morgenen og i afslappet tilstand. Ved fysisk aktivitet ved blodtrykket stige fordi muskler har brug for mere ilt. Ydermere kan stress være en faktor der får blodtrykket til at stige.
De fleste af os har prøvet det: en ubehagelig fornemmelse af at maven er spændt og "fyldt med luft". Oppustethed er ikke bare generende – det kan også føles smertefuldt og påvirke din hverdag. Heldigvis er der ofte en simpel forklaring, og i mange tilfælde kan du selv gøre noget for at mindske problemet
Har du tømmermænd dagen derpå, så er du sandsynligvis i en tilstand med en kombination af kvalme, træthed, sløvhed, hovedpine og nok en anelse ærgrelse. Tømmermænd kender vi alle, og er betegnelsen for det ubehag, der opstår i kroppen i timerne for meget alkoholindtag. Læs mere her